Velkommen til et ophold for udviklingshmmede i personlige, fredelige omgivelser på landstedet Enesminde på Nordbornholm.

 

Vi kan tilbyde et sted med mange forskellige udfoldelses muligheder og med stor rummelighed for det enkelte menneske.

 

Værterne er Line og Flemming og har boet på stedet i 35 år. Vi har gennem årene udbygget Enesminde og gjort det fint og spændende for vores gæster, så der nu er forskellige boliger, som er indrettet individuelt og af forskellige størrelser.

 

Enesminde ligger for sig selv ude for enden af en 1 km lang markvej, omgivet af græsmarker og op til en lille skov. Vores forskellige dyr græsser på markerne sommeren igennem. Vores have er indrettet med flere små sidekroge ogen stor fælles bålplads, derer det naturlige midtpunkt med sidepladser til spisning. (En prof. historiefortæller kan arrangeres til en aftenfortælling ved bålet). Vi ønsker at haven ikke kun er til pynt, men også bliver brugt. Blomsterne kan sættes i vaser, og urterne kan plukkes til te og madlavningen. Her er også fiskenet til at fange nogle af de mange små fisk i vores lille sø. Det betyder meget for os at alle kan føle sig hjemme overalt.

Se billeder